Du kan begrænse fugtproblemer ved at sørge for, at temperaturen aldrig kommer under ca. 16°C. Samtidig skal der være hyppig udluftning i rummet.
Undlad at stille møbler med store lodrette flader (f.eks. et skab eller et klaver) helt op ad kolde ydervægge. Det trækker nemt fugt.
Hvis der kommer dug i hjørnerne af termoruder, er det et tegn på, at der er for fugtigt i rummet.
Det er også en god idé at sikre sig, at der er aftræk eller udsugning i køkken og badeværelse.
Endelig kan det anbefales at lufte ekstra godt ud, hvor der er mennesker i længere tid ad gangen - f.eks. i soveværelset.
Tekst og illustration fra FIF Marketings folder "Råd og vejledning om brug af fjernvarme i lejligheder"