Sigtet med støtten til projekter fra Dansk Fjernvarmes F&U-Konto er at supplere offentlige forsknings- og udviklingsprogrammer som Energistyrelsens EUDP-program og Energinet.dk’s PSO-programmer samt at udfylde de huller, der opstår, når projekter falder udenfor rammerne af disse ordninger.
Kontoens økonomiske midler er tilvejebragt via et bidrag på 1,133 øre pr. GJ (i 2011) for alle varmeværker med en varmeproduktion eller varmekøb på over 100 TJ pr. år. Det vil sige, at alle værker med mere end ca 1.000 forbrugere bidrager til kontoen. Det årlige budget til støtteudbetaling er ca 1.480.000 kr. Heraf får distributionsgruppen ca. 467.000 kr til sine aktiviteter.
Aktuelt udbud for 2012
Dansk Fjernvarmes F&U-Konto indkalder, for 12. år i træk, ansøgninger til forsknings- og udredningsprojekter i fjernvarmesektoren for år 2012. Kontoens disponible kapital for år 2012 udgør ca. 1.000.000 kr.
Find ansøgningsfrister m.m. i Indkaldelsen af ansøgninger til Dansk Fjernvarmes F&U-konto 2012.