Af direktør Rudi Bjerregaard, Høje Taastrup Fjernvarme
Kort før jul orienterede Energitilsynet om gennemgangen af 111 selskaber i region Midtjylland. Resultatet af undersøgelsen var nedslående. 70 % af selskaberne kan ikke finde ud af at anmelde priser korrekt eller rettidigt. 83 % af selskaberne har fejl i deres regnskaber eller budgetter, og det er ikke nødvendigvis de samme selskaber. Med de høje fejlprocenter og de store beløb må vi konkludere, at det ser ringe ud over hele linien.
Dansk Fjernvarme har i en årrække arbejdet med problemerne omkring regnskaberne. Der er udarbejdet en standardkontoplan og detaljerede vejledninger hertil, foretaget undervisning af både selskaber og revisorer, samt afholdt temadage, hvor tilsynet har deltaget. På det grundlag var der en forventning om, at udviklingen var på vej frem. Tilsynet blev derfor bedt om at undersøge, hvorvidt selskaber, der benytter standardkontoplanen, har det samme antal fejl som de selskaber, der ikke benytter den. Resultatet af denne undersøgelse var ikke opmuntrende. De værker, der skriver, at de benytter standardkontoplanen, har ikke benyttet vejledningen, og antallet af fejl var på samme niveau som for de øvrige elskaber.
Når så mange selskaber benytter deres egne regnskabsregler, betyder det ligeledes, at effekten af benchmarking er = nul. Det er ikke muligt at sammenligne nøgletal, hvis ikke de samme elementer indgår. Nu er der sikkert nogen, der mener, at om ikke andet kan prisen over for kunden sammenlignes, men det kan heller ikke lade sig gøre, idet en af de almindeligste fejl, ifølge undersøgelsen, er fejlagtig overførsel af over/underdækning.
Det kan konstateres, at vi har en lovgivning, der ikke bliver fulgt. Jeg formoder ikke, at det er bevidst, at den ikke bliver fulgt. Hvad kan så være årsagen?
• Manglende kontrol med overholdelse af loven på de enkelte værker
• Manglende viden om loven hos værkerne og revisorerne
• Forældet lov, der ikke er med til fremme effektiviteten.
Det kan godt være, at kontrollen manglede tidligere, men siden 2007 har fjernvarmeselskaberne vidst, at loven var der, og at så godt som alle selskaberne inden for en kort årrække, ville blive gennemgået. Selskaberne bør i
hvert fald anmelde til tiden, specielt når de ved, det bliver kontrolleret. Der er ingen tvivl om, at Dansk Fjernvarme må fortsætte arbejdet med kurser og temadage for selskaberne.
En anden mulighed kunne være en egenkontrol fra Dansk Fjernvarmes side. Dette kunne gøres i forbindelse med benchmarking. For revisorerne har Energitilsynet nu indført krav i forbindelse med rapporteringen til Energitilsynet – men er det tilstrækkeligt? Det er vigtigt, at bestyrelser og selskabernes daglige ledelser får den rigtige rådgivning af revisorerne. Det er derfor væsentligt for os, at de har den nødvendige viden, og kan bruge den. På Dansk Fjernvarmes Uddannelses strategiseminar var der forslag om at indføre en certificeringsordning. Dette forslag vil jeg meget gerne støtte. Der har været et stort udbytte af certificeringsordningen på muffer, og jeg tror, det samme kan gøre sig gældende her.
Dansk Fjernvarme udarbejdede sammen med Energistyrelsen Effektiviseringsrapporten,hvor der klart blev påpeget et behov for ændring af varmeforsyningsloven på regnskabsområdet. Desværre er arbejdet med denne rapport gået totalt i stå, uvist af hvilken årsag.
Vi kan ikke leve med:
• En lov, der påbyder os at aktivere hver eneste måler og hver eneste boremaskine, der bliver indkøbt og afskrive dem over mindst 5 år
• En lov, der er skrevet for 30 år siden, og som fortolkes ud fra en tankegangom, at varmeforsyningslovens § 20 er udtømmende.
Når der ses på antallet af fejl på afskrivninger og henlæggelser, er der heller ingen tvivl om, at bekendtgørelsen om afskrivninger og henlæggelser trænger til en revision, så området ligner almindelig lovgivning. E delig bør man heller ikke se bort fra, at det af undersøgelsen fremgår, at en stor del af selskaberne benytter regnskabsaflæggelsen til udjævning af priserne. Det vil sige, at der er et udbredt ønske om at kunne udjævne priserne.
Vi bør ligeledes være opmærksomme på, at såfremt reglerne for afskrivninger og henlæggelser ændres, er der et behov for, at selskaberne kan levere en del af investeringerne selv. Man kan ikke forvente, at det hele skal lånefinansieres. Om det skal være 15 % eller mere af omsætningen, der kan overføres til senere, må undersøgelser vise. Men der bør være en tilstrækkelig økonomisk fleksibilitet, hvis fjernvarmen skal udbygges og udkonkurrere
naturgassen.
Jeg skal derfor opfordre bestyrelsen til genoptage kampen for gennemførelse af nogle af effektivitetsrapportens 10 punkter. Dette hænger også godt sammen med bestyrelsens visioner fra sommeren 2009. Der foreslås
følgende punkter:
• Forslag 1. Fjernvarmeselskabernes indberetning af regnskaber til Energitilsynet skal være i overensstemmelse med en standardiseret kontoplan
• Forslag 5. Afskaffelse af henlæggelsesreglerne.
• Forslag 6. Forenkling af regnskabsregler.
Dette skal ikke forstås sådan, at de øvrige punkter skal glemmes, men at disse punkter haster mest. Frem for alt er det væsentligt at få mere tidssvarende love, som eksempelvis lovforslaget af 26. februar 2009 for affaldssektoren,samt at få bedre regler omkring fremførsel af over-/underdækning. Vi skal ikke blive ved med at spørge: ”Hvor blev effektiviteten af”.