Dansk Fjernvarme

Energistyrelsen slår alarm: Fusk med mærkning af varmepumper

1. juni 2011 | 2011

Energistyrelsen slår alarm: Fusk med mærkning af varmepumper

Stikprøvekontrol viser, at 5 ud af 11 A-mærkede luft-til-luft varmepumper ikke lever op til deres fine energimærke. Fup-varmepumperne er så dårlige, at de slet ikke må sælges i Danmark, men forbrugerne må ikke få navnene på de dårlige fabrikater endnu.

Det skriver Ingeniøren.


Både stikprøvekontrollen og meldinger fra markedet får nu Energistyrelsen til at advare om snyd med mærkning af luft-til-luft varmepumperne.

»Selvom vi begyndte med at tjekke nogle varmepumper, som vi havde mistanke til, så er resultatet alligevel så alarmerende, at vi nu kontrollerer yderligere 40 modeller. Samtidig sender vi breve ud til fabrikanterne med opfordring til at mærke produkterne ordentligt og med en indskærpelse af reglerne,« siger akademiingeniør Bjarke Hansen fra Energistyrelsen.