Når den danske fjernvarmebranche mødes til generalforsamling i Odense, er den uacceptabelt lave
europæiske energieffektivitet på dagsordenen. Danmark er i dag takket være fjernvarmen et foregangsland med hensyn til
energieffektivitet. Hvordan spreder vi vores erfaringer til resten af
Europa?
Fjernvarmen har en relativt lille rolle i danskernes bevidsthed. Ikke desto
mindre opvarmer fjernvarmen 60 % af Danmark med et af verdens mest
effektive energisystemer, der økonomisk er i
balance og ikke profiterer på at sælge varme.
Det kunne resten af Europa lære meget af. I Europa
er energieffektiviteten forsvindende lav sammenlignet med Danmark. Konkret,
fordi mange europæiske lande får meget lidt energi ud af deres fyring med kul, naturgas og
andre brændsler på
kraftværkerne. Dette tema er centralt, når formanden for Dansk Fjernvarme, Uffe Bro, taler på generalforsamlingen i Odense:
- Det danske fjernvarmesystem er et foregangsland for kollektive
energisystemer i hele verden. Kun omkring 10 % af husene i Europa opvarmes
i dag med fjernvarme. Fordoblede vi det tal til 20 %, ville alle EU's mål for energibesparelser
i 2020 være nået. Man skal
ikke undervurdere fjernvarmens værdi, konstaterer
formand for Dansk Fjernvarme, Uffe Bro.
Lunken ros til den danske energipolitik
På Dansk Fjernvarmes generalforsamling gives der
ris og ros til den danske energipolitik. Også fra
formanden fra Dansk Fjernvarme:
- Det har været noget af en rutchebanetur at opleve
3 forskellige ministre på energiområdet, som har akut behov for langsigtet tænkning og indsats. Det seneste energiforlig nævner stort set ikke fjernvarmen. Vi bakker imidlertid op om
klima- og energiminister Connie Hedegaard, fordi vi forventer, at hun vil
sætte mere fokus på
fjernvarmen fremover. Fjernvarmen har det meste af æren for, at Danmark er et af landene i EU med den højeste energieffektivitet, siger formand i Danske
Fjernvarme, Uffe Bro.
Dansk Fjernvarmes generalforsamling er åben for
pressen og foregår den 24. april fra kl.
11.00-12.30 på Radisson SAS H.C. Andersen Hotel i
Odense, Claus Bergs Gade 7.
Læs faktaark om fjernvarme
Yderligere oplysninger:
Formand for Dansk Fjernvarme, Uffe Bro:
Tlf. 2092 1628
Direktør Jørgen G. Jørgensen:
Tlf. 4031 3477
Presseansvarlig i Dansk Fjernvarme, Lone Völcker:
Tlf. 3029 2532