Næste side
Forrige side
Med Varmeplan Danmark blev fjernvarme og varmeplanlægning centrale emner i debatten også hos kommunerne, der har ansvaret for varmeplanlægningen.
Aalborg Universitet og Rambøll står bag Varmeplan Danmark, der blev præsenteret i oktober 2008. Varmeplan Danmark er den første egentlige videnskabelige undersøgelse af fjernvarmens potentiale på vejen mod et fremtidigt dansk samfund opvarmet af 100 pct. vedvarende energi.
Rapporten giver et bud på, hvordan Danmarks varmeforsyning bør se ud de kommende år for både at sikre en markant reducering af CO2-udslippet og et effektivt opvarmningssystem.
Varmeplan Danmarks konklusioner er blandt andet, at fjernvarmenettet bør udbredes til at dække op mod 70 pct. af behovet for rumopvarmning. Det er oplagt at konvertere naturgasområder, der grænser op til fjernvarmenettet.
Budskaberne om klimavenlighed, leveringssikkerhed og økonomisk fordelagtig varme er blevet godt modtaget, og rapporten er blevet læst flittigt af medier, politikere, branchefolk og mange, mange flere.
LÆS MERE - artikler fra FJERNVARMENNovember 2008Leder: Varmeplan Danmark og oplysningskampagnenVarmeplan Danmark dokumenterer fjernvarmens potentiale (pdf)
Tommelfingeren op til Varmeplan Danmark (pdf)
Februar 2009Solrød satser på varmeplanlægning (pdf)
Januar 2009
Grønne forandringer går gennem kommunal varmeplanlægning (pdf)
Marts 2009Folketinget satte fokus på fjernvarme (pdf)
April 2009Debatindlæg: Varmeplan Danmark viser vejen (pdf)