For at styrke samarbejdet medlemsværkerne imellem, har Dansk
Fjernvarme dannet en række erfaringsgrupper, eller erfa-grupper, som
de kaldes i daglig tale, for de værker, der har fælles træk i forhold til
produktionen. Erfa-grupperne, der typisk er baseret på værkernes
brændselstype, mødes nogle gange om året, hvor deltagerne udveksler
erfaringer fra deres daglige arbejde hjemme på værket.
Følgende erfa-grupper er etableret:
- Affaldsvarmegruppen
- Erfa-gruppen for benchmarking
- Distributionsgruppen
- Flis- og brændselspillegruppen
- Halmgruppen
- Kraftvarmegruppen
- Storfjernvarmeværkernes teknikermøder
- Varmekøbsgruppen
Desuden er der blandt de mere end 200 fjernvarmeværker, der har installeret
gasmotorer, dannet en række klubber, der har motorfabrikatet som
fællesnævner. I både erfa-grupper og motorklubber afholdes temadage med
foredrag og udveksling af viden og erfaring inden for gruppernes særlige
interesseområde.
Erfa-grupper på nettet
Medlemmer af Dansk Fjernvarme har adgang til ERFA-grupperne her på
hjemmesiden, bl.a. debat, referat fra møder mv., under
For medlemmer.
Datoer for møder i erfa-grupperne
Datoer møder i ERFA-grupperne kan findes i kalenderen her på hjemmesiden,
under Aktiviteter.
Materialer fra møder i erfa-grupperne
Materialer (dias) fra møder afholdt i erfa-grupperne, vil efter mødets
afholdelse kunne hentes her fra hjemmesiden,
under Aktiviteter.