Baggrund Fortsat udvikling hen imod opfyldelse af stadig mere ambitiøs klima- og energipolitik fordrer mere af det, fjernvarmen historisk har leveret: Energieffektivitet og miljøvenlighed. Varmeplan Danmark viser vejen ved at dokumentere, hvad der kan opnås ved at ekspandere og effektivisere fjernvarmenettene samt øge anvendelsen af vedvarende energi.
Problemstilling
De energipolitiske målsætninger nås ikke alene gennem håndfast offentlig styring af varmesektoren. Opfyldelsen af målsætningerne kræver også en massiv indsats fra dansk fjernvarme. Det vil sige en indsats fra komponentindustri, rådgivere, leverandører af serviceydelser og fjernvarmeforsyninger.
Hovedområderne for udvikling er:
- struktur
- regulering
- forretningsmodel
- teknik
AnbefalingDansk Fjernvarme anbefaler, at fjernvarmebranchen fortsat renoverer de dårligste net, herunder konverterer damp til vand. Varmetabet skal minimeres.
Fjernvarmeområder skal udvides ved optagelse af individuelt opvarmede områder i fjernvarmesystemerne,
hvor det er samfundsøkonomisk fordelagtigt.
Fleksibiliteten i fjernvarmesystemerne skal øges ved samkøring af mindre fjernvarmenet gennem transmissionssystemer og ved øget anvendelse af vedvarende energikilder, biogaskraftvarme, solvarme og geotermi.
Aktiviteter med fjernkøling skal ekspanderes.