Baggrund Ifølge Dansk Fjernvarmes årsstatistik er knap halvdelen af al fjernvarme varme, som fjernvarmeværkerne har købt fra en ekstern varmeproducent; det kan være fra central kraftproduktion, overskudsvarme fra industri eller fra forbrændingsanlæg. Det betyder, at aftaler om varmekøb er en vigtig faktor for en lang række af fjernvarmeværkerne.
Uanset produktionsform er udgangspunktet, at varmen skal prissættes til den faktiske kostpris efter varmeforsyningslovens hvile-i-sig-selv bestemmelser. Disse suppleres dog af specifikke særregler på eksempelvis forbrændingsområdet.
Et forbrændingsanlæg kan eksempelvis maksimalt opkræve en pris svarende til prisloft udmeldt af Energitilsynet.
Prisloftet er kun gældende på varme fra forbrændingsanlæg, men der er dog i varmeforsyningsloven en mulighed for, at ministeren kan fastsætte et prisloft for varme fra geotermiske anlæg, solvarmeanlæg og biogas- eller biomassebaserede varme- eller kraftvarmeværker og for varme fra industrivirksomheder. Baggrunden herfor er forbrugerbeskyttelseshensyn.
Se mere herom i afsnit 1.4. Ministeren har endnu ikke udmeldt prisloft på andre områder end for varme fra forbrændingsanlæg.
Problemstilling
Med forskellig ejerkreds hos varmeproducent og hos varmekøber vil der alt andet lige være en risiko for, at varmeproducenten varetager specifikke ejerinteresser, hvorved varmekøber kommer til at betale en overpris for varmen. Denne risiko kan især være betydende, hvor varmekøber ikke har mulighed for en alternativ varmeleverance.
På forbrændingsområdet, hvor alle borgere leverer affald, men kun en del aftager varme fra forbrændingsanlæggene, er fordelingen af omkostninger mellem affalds- og varmesiden et centralt emne, og der kan være forskellige politiske interesser for henholdsvis affalds- og varmesiden.
Problemstillingen er principielt dækket af varmeforsyningslovens hvile-i-sig-selv princip, men det kan være komplekse fordelinger, der ligger til grund for opgørelse af omkostningerne ved varmeproduktion.
Anbefaling
Et effektivt tilsynsorgan med tilstrækkelige ressourcer og indsigt er en forudsætning for et effektivt varmemarked.