Baggrund I sammenhæng med luftforurening er de mest omtalte emissioner: CO2, NOx, SO2 og partikler. CO2 er reguleret af EU's kvotehandelssystem, som omfatter alle anlæg over 20 MW effekt. Derudover er fossile brændsler pålagt energi- og CO2-afgift i Danmark.
Se afsnit 2.1 om afgifter og
afsnit 2.3 om kvoter.
Emissionerne af NOx er i dag administrativt reguleret samt fra 2010 reguleret via en afgift.
Der udestår en stor reduktionsforpligtelse, som formentlig også vil komme til at omfatte produktionen af fjernvarme. Der ses umiddelbart få billige virkemidler inden for enkeltsektorer, som kan yde store bidrag til reduktionerne. Det må i den sammenhæng understreges, at NOx-udslip fra varmeproduktion er uden større betydning i forhold til udslip fra eksempelvis trafik og transport.
Emissionen af svovl er i dag reduceret til under 1/10 af niveauet for få år siden. Det er sket ved administrative og afgiftsmæssige tiltag, og det nationale reduktionsmål kan formodentlig overholdes uden større indgreb. Varmeproduktion står imidlertid stadig for godt en tredjedel af det samlede udslip. Skulle der i fremtiden blive behov for indgreb, står varmeproduktion i første række.
DMU har gennemført en opgørelse over udslippet af partikler i Danmark, som viser, at private brændeovne og kedler anvendt i husholdninger årligt udsender omkring 10.000 tons små partikler. Det svarer til omkring halvdelen af det samlede danske udslip af partikler mindre end 2,5 mikrometer. Til sammenligning udsender kraft- og fjernvarmeværker kun 4 procent af det samlede udslip af partikler.
Miljøgodkendelse af emissioner reguleres for værker over 50 MW af EU´s IED direktiv (Industrial Emission Directive), som er implementeret i dansk lovgivning. Der ligger forslag i EU om at sænke grænsen til 20 MW, svarende til grænsen for kvotevirksomheder. Vedtages dette direktiv, skal alle værkstyper gennemføre betydelige reduktioner frem til 2015. Kravene kan især blive vanskelige at efterleve for eksisterende motoranlæg.
Mange virksomheder og kommuner arbejder med at reducere energiforbruget og ønsker i den forbindelse at fortælle omverdenen, hvor meget forurening de har sparet omgivelserne for. Der findes ikke ensartede regler for, hvorledes disse afledte miljøeffekter opgøres. El- og varmesektoren benytter tillige forskellige metoder, når miljøeffekterne ved samproduktion af el og varme fordeles.
ProblemstillingProblemstillingerne omkring CO2-udledning er beskrevet i afsnit 2.3 om kvoter.
Ud over CO2 er emissionen af NOx den anden væsentlige kilde til problemer vedrørende luftforurening fra energisektoren. Der kan ikke udpeges en særlig syndebuk med et stort, billigt reduktionspotentiale. Heraf følger, at indgreb mod NOx-emission må rette sig mod mange sektorer og kilder. NOx-afgiften, som indfases i 2010, er rettet mod alle brændselstyper.
Afgiften påvirker primært anlæg, der anvender biomasse, idet øvrige anlæg på fossile brændsler får tilbageført afgiften via reduktion i energiafgiften.
Med hensyn til partikelemission er denne væsentligt lavere end ved individuel fyring, uanset hvilket brændsel det kollektive anlæg anvender. Også på dette område skal man derfor ud fra miljømæssige og samfundsøkonomiske hensyn være varsom med at give individuelle anlæg konkurrencefordele i forhold til kollektive systemer som fjernvarme.
AnbefalingDansk Fjernvarme anbefaler, at miljøskadelige emissioner skal begrænses ved anvendelse af samfundsøkonomisk forsvarlige tiltag. Ved prioriteringen af virkemidlerne til reduktion af miljøskadelige emissioner bør alle samfundssektorer stilles lige. Fjernvarmeforbrugerne bør ikke på forhånd, via deres binding til fjernvarmen, udses til at påtage sig omkostningerne ved at løse generelle samfundsmæssige problemer.
Fjernvarme er i sig selv en miljøbeskyttende teknologi, idet den øger effektiviteten i udnyttelsen af primærenergien og sikrer, at den nødvendige konvertering af brændsler kan ske under kontrollerede former. Sods forsvinden fra byluften og brændeovnes dominans som kilde til partikelforurening er gode illustrationer af dette. Intet miljøbeskyttende virkemiddel, økonomisk eller administrativt, bør derfor modvirke fjernvarme, hvor fjernvarme er samfundsøkonomisk fornuftig.
Dansk Fjernvarme anbefaler, at opgørelse af miljøemissioner baseres på en systemtankegang. For at få værdisat miljøpåvirkningen korrekt, bør der ved fastlæggelse af sparede emissioner ved energibesparelser anvendes marginalbetragtninger; det vil sige emissioner fra det værk, der de facto kører mindre eller mere på grund af adfærdsændringen.