Baggrund
Den 21. februar 2008 blev der indgået et politisk forlig. På energispareområdet følger det op på det tidligere forlig af 10. juni 2005. Hvor det hidtil har været kravet, at fjernvarmeselskaberne samlet set skulle sikre realiserede dokumenterede besparelser på 0,9 PJ årligt i hvert af årene 2006-2013, fremgår det af forliget fra 21. februar 2008, at denne indsats sammen med el-, gas- og olieselskabernes indsats skal øges fra de nuværende 2,95 PJ årligt til 5,4 PJ årligt – svarende til en årlig forøgelse på cirka 80 procent.
Den samlede danske energispareindsats er på foranledning af Energistyrelsen blevet evalueret i efteråret 2008. Evalueringen kom omkring flere af energisparetiltagene, men særligt energimærkningsordningen, Elsparefondens indsats og energiselskabernes indsats blev evalueret. Dansk Fjernvarme er enig i mange af rapportens konklusioner, som også efterfølgende er blevet medtaget i forhandlingerne om den energispareindsats energiselskaberne skal levere i 2010-2020.
Dansk Fjernvarme har efter forhandlinger gennem næsten hele 2009 indgået en ambitiøs aftale om energispareindsatsen for perioden 2010-2020, som betyder årlige besparelser på mere end 1,5 procent. Det kræver en stor indsats af alle fjernvarmeselskaber de næste mange år. Aftalen er en ambitiøs, men samtidig en god aftale, fordi mange fjernvarmesynspunkter er blevet hørt i aftalen. Energispareaftalen har – set med fjernvarmeøjne – mange gode elementer, hvor også fjernvarmens forskellighed fra individuel opvarmning kommer til udtryk.
Fjernvarmeselskaberne må finde energibesparelser både hos forbrugerne, i ledningsnettet, på varmeværkerne/kraftvarmeværkerne – dog ikke i selve produktionen med tilknyttet udstyr, men også ved etablering af kollektive solvarmeanlæg, som forbindes med fjernvarmenettet. Det er klare og gode skridt i den rigtige retning. Både for at sikre flest mulig besparelser, men også for at sikre de gode og langvarige besparelser, som kan hjælpe med, at gøre fjernvarmen både mere grøn og bedre stillet i forhold til andre opvarmningsformer.
På EU-niveau er der konkret et energitjenestedirektiv, hvis formål er at øge effektiviteten i slutforbruget af energi. Heraf fremgår, at energileverandørerne skal medvirke hertil ved at tilbyde energitjenester, hvorved der forstås, at energileverandøren leverer en totalløsning, og at kunden betaler for en bestemt komfort. Herudover foreslås det at pålægge energileverandørerne at opnå et bestemt mål for energibesparelser. Af direktivet fremgår, at slutforbruget af energi skal være faldet med 9 procent i 2016.
På EU-niveau tales der også om en reduktion af bruttoenergiforbruget på 20 procent i 2020, men der er endnu ikke kommet direktiver eller andet med dette konkrete krav.
Problemstillinger
En væsentlig kilde til varmebesparelser i bygninger ligger i bygningens klimaskærm. Undersøgelser viser, at forbruget teoretisk set kan nedbringes med 80 procent, hvis den samlede bygningsmasse efterisoleres til den standard, der er beskrevet i bygningsreglementet. I praksis er det dog sådan, at gamle ejendomme ikke altid, og slet ikke økonomisk rentabelt, kan føres op til det ny reglements standard.
Endvidere gælder, at i områder, hvor ejendommene er opført inden for de seneste 10-15 år, vil det ofte være sådan, at de største energimæssige besparelser opnås ved adfærdspåvirkning, snarere end ved yderligere forbedring af klimaskærmen.
Besparelser kan ikke altid sidestilles, idet det altid vil være bedre at spare fossile, ikke-kvotebelagte brændsler, end at spare fjernvarme, som måske er fremkommet ved affaldsforbrænding, ligesom der er stor forskel på levetiden af de enkelte sparetiltag. I energispareaftalen er der forsøgt korrigeret for det forhold, men samtidig skal det være til at forstå og forklare for den enkelte forbruger. Denne forenkling kan dog føre til, at der ikke altid findes de økonomisk bedst rentable besparelser.
Det samme gælder det faktum, at besparelser i forbindelse med produktionsudstyr, eksempelvis røggaskøling, ikke er omfattet af energispareaftalen.
Anbefaling
Dansk Fjernvarme vil arbejde for at sikre de bedst mulige vilkår for fjernvarmeselskaberne i forbindelse med arbejdet med at sikre de mange besparelser, også når aftalen i 2012 skal evalueres og eventuelt tilpasses.
Det omfatter også et fortsat arbejde for, at de besparelser, som kan findes i forbindelse med selve produktionsanlæggene på fjernvarmeværkerne vil kunne medregnes som besparelser under energispareaftalen, ud fra grundtanken om, at det overordnede mål må være at sikre lavest muligt ressourceforbrug, og her tænkes primært på de fossile brændsler.