Baggrund
Fjernvarmens andel af opvarmningsmarkedet i Danmark er en af de højeste i EU, mens kraftvarmens andel af elproduktionen er dén højeste. De fordele, det bringer Danmark, i form af energieffektivitet, forsyningssikkerhed, fleksibilitet og lave nettoenergipriser, er nogle af dem, der efterspørges i EU's energipolitik. Dansk Fjernvarmes politik i EU-spørgsmål ligger derfor helt i forlængelse af Dansk Fjernvarmes politik nationalt med dens fokus på bevarelse og videreudvikling af modne, men moderne fjernvarme- og kraftvarmesektorer.
Fjernvarme dækker på europæisk plan kun 9-10 procent af behovet for rumvarme og varmt vand. Kraftvarmens andel af elproduktionen er i samme størrelsesorden. Selvom der er stigende erkendelse af, hvad de to teknologier kan tilbyde EU's fremtidige energiforsyning, så er det ikke en erkendelse, der følges af mange og konkrete initiativer. Der er en tilbøjelighed til at fokusere på håbet om det ”teknologiske fix”, som kan løse problemerne og overflødiggøre dybe indgreb i Europas energiforsyning og energisektor.
Det til trods søges kraftvarme fremmet gennem kraftvarmedirektivet, som tillader medlemslandene at støtte kraftvarme, men som ikke rummer bindende målsætninger. Fjernvarme søges fremmet gennem forslag om at pålægge kommuner at overveje fjernvarme ved byudvikling. Ideen om et egentligt fjernvarmedirektiv er blevet luftet. Ikke som et direktiv i stil med indremarked direktiverne om el og naturgas, men som et direktiv, der kunne formå medlemslandene at udvikle fjernvarmen noget mere. Der er dog intet konkret initiativ endnu.
Indiskutabelt er det, at Danmarks energipolitik ikke kan ses uden sammenhæng til EU's energipolitik. Den præges af flere dagsordner: Klimaspørgsmålet, forsyningssikkerhed og energipriser.
Klimaspørgsmålet trænger sig på, og EU påtager sig at reducere udslippet af drivhusgasser i 2020 med 20 procent i forhold til 1990. Hvis andre højtudviklende økonomier samt Kina og Indien forpligter sig tilsvarende, vil EU øge sin reduktion til 30 procent.
Hvis intet gøres, vil EU’s afhængighed af importeret energi stige fra 50 procent i 2000 til 70 procent i 2030. Da vil 90 procent af olien, 80 procent af naturgassen og 66 procent af kullene være importerede[1].
EU ønsker at forbedre konkurrenceevnen ved at styrke det indre marked. Ikke mindst igennem en effektivisering af energimarkederne, som i dag er opdelt nationalt og domineret af få, store aktører.
Danmark har og får en stor klimaforpligtelse, og vi må se frem til lavere selvforsyningsgrad med energi. Omvendt har vi 30 års erfaring med at føre energipolitik i lyset af store nationale udfordringer, og vi har ikke mindst en avanceret og fleksibel energisektor, som burde kunne løfte opgaven. Virkemidlerne er ikke ukendte: Energieffektivitet, brændselsskift, vedvarende energi og energibesparelser.
Den nationale diskussion handler mere om, hvorvidt den nødvendige fremtidige energipolitik netto vil være en omkostning, og hvorledes den så skal håndteres, eller om den er en fordel, når alle aspekter medregnes. Flere studier peger på, at fjernvarme vil være et nødvendigt element for enhver energipolitik.
På EU-plan konkretiseres EU´s klimapolitik for nærværende i en ”klimapakke”, som dels omfatter en revision af EU's kvotehandelssystem, dels – som noget nyt – pålægger landene at reducere udslippet af drivhusgasser fra de dele af energiforbruget, som ikke er omfattet af kvotesystemet. Generelt må kvotehandelssystemet anses for et gode for fjernvarmen. Dog under den forudsætning, at sektoren har rimelige frihedsgrader til at agere i forhold til udslippet. Den vedtagne forøgelse af den danske CO2-afgift til kvoteprisniveauet og formodningen om, at kvoteomfattede virksomheder i Danmark fritages for CO2-afgiften i det omfang, de skal købe kvoter, betyder også, at konkurrenceevnen for dansk fjernvarme i forhold til andre opvarmningsløsninger må kunne fastholdes. Så gunstigt er det ikke nødvendigvis i andre lande.
Danmark er eneste nettoenergieksportør i EU med en energiproduktion svarende til 1,5 gange forbruget. For olie 2 gange forbruget. Selvforsyningsgraden forventes at falde, men er ikke i sig selv et værn mod (verdens-)markedspriserne på olie og naturgas og i stigende grad også på biomasse. Selvforsyningen gavner dog betalingsbalancen.
I tilfælde af egentlig forsyningsafbrydelse af f.eks. russisk naturgas lægger EU op til solidaritet mellem medlemslandene. Men det er tvivlsomt, om medlemslandene i en sådan situation vil udvise den. Dansk Fjernvarme er brændselsmæssigt mest afhængig af kul, hvis tilvejebringelse næppe svigter, og naturgas, som produceres indenlandsk. Endnu dækkes biomasseforbruget indenlandsk, men stiger efterspørgslen internationalt, kan det give afhængighed.
Skabelsen af et egentligt velfungerende indre marked for ledningsbundet energi, el og naturgas trækker ud. Medlemslandene er delt mellem to grupper. Groft sagt mellem dem, der ønsker mere markedsåbning, og dem, der ønsker at beskytte nationale selskaber. Danmark ligger i den første gruppe, medens den sidste gruppe tilsyneladende står politisk stærkest.
Fjernvarmen i Danmark er afhængig af både el- og gasmarkedet. De danske markeder kobles i stigende grad sammen med det udenlandske, hvilket både kan være positivt og negativt. Positivt fordi det måske kan give højere pris på elproduktionen og flere operatører på begge markeder. Negativt fordi integrationen af nationale markeder kan fremme dominansen af nogle få selskaber, som allerede dominerer markederne i nogle lande.
Ideologisk med vægten på forbrugerinteresserne og organisatorisk med det udbredte forbrugereje/-styre adskiller dansk fjernvarme sig markant fra de fleste andre landes fjernvarmesektorer og -selskaber og styres ikke ud fra snævre kommercielle interesser. International vækst for fjernvarme vil også sikre en moderne dansk fjernvarmeindustri, hvilket både vil sikre danske fjernvarmeforsyninger moderne produkter og gavne det danske samfund bredt.
Anbefaling
Dansk Fjernvarmes politik på EU-niveau tager udgangspunkt i det faktum, at fjernvarme og kraftvarme i Danmark er moderne og modne sektorer. Der er udviklingspotentiale, men fra et højt niveau, i modsætning til hovedparten af de store EU-lande, som har lave udgangspunkter. Fokus bør være på at støtte udviklingen af fjernvarme og kraftvarme i andre lande samtidig med, at vilkårene for dansk fjernvarme og kraftvarme søges beskyttet og udviklet.
Dansk Fjernvarme ønsker aktivt at støtte det fælleseuropæiske arbejde med at leve op til de klima- og energimæssige udfordringer, også hvor det i et rimeligt omfang måtte påføre byrder. Dette er ud fra betragtningen om, at højere krav om effektivitet og miljøbeskyttelse på langt sigt er til fjernvarmens fordel.
[1] EU-kom.: Green Paper, Towards a European strategy for the security of energy, Nov. 2000